Über das Projekt | Über der Inhalt | Erwähnungen & Neuigkeiten | Kontakt & Bestellung

 
Brief von Claus Bang

NEUE AUSGABEN des MUSIKTHERAPIE-PROJEKTES.

ONLINE FASSUNGEN AUF ENGLISH UND DÄNISH: PASSWORD NUN EUR: 25,-

Liebe Kollegin, lieber Kollege, Freund und Zusammenarbeitspartner.

Hiermit möchte ich gerne auf die neuste Entwicklung in meinem Lebensprojekt ”Eine Welt von Laut und Musik” oder ”Welt von Lauten und Musik” aufmerksam machen. In 2005 war die Multimedia Dokumentation in Musiktherapie für gehörlose, hörgeschädigte und mehrfach behinderte Kinder und Jugendlichen mit Material für Behandlung, Unterricht, Ausbildiung und Forschung mit 3 doppel-Schichtungen der DVD’s +R auf dänisch mit Gebärdensprache publiziert.

Nach noch 3 Jahren intensiver Arbeit ist es uns im Frühling 2008 gelungen, die ökonomische Grundlage für die geplante ONLINE WEB Fassungen auf DÄNISCH:”En verden af lyd og musik” und auf ENGLISCH: “A World of Sound and Music” zu etablieren. Mit einem Umfang von je 27 GB ist es damit die grösste Multimedia Dokumentation auf diesem Gebiet, auch international gesehen. Wir hoffen, das Kolleginnen und Kollegen und den Zusammenarbeitspartnern in anderen Ländern, Interesse und die notwendige Stütze für das Projekt zeigen, welche eine Erstellung web online auf deutsch, spanisch, französisch und italienisch ermöglicht.

Ich bedanke mich für Ihr Interesse für meine Website und für die positiven Reaktionen und Erwähnungen. Das hat mir Hoffnung für meine Arbeit mit dem Projekt gegeben.

”Eine Welt von Laut und Musik”- ”Welt von Lauten und Musik” enthält das theoretische Wissen und die praktischen Erfahrungen, die ich durch meine fast 5 jahrzehntelange Berufstätigkeit in der Musiktherapie mit etwa 5.000 Kindern und Jugendlichen auf der Aalborger Schule in Dänemark und in 42 Länder rund um die Welt erworben habe.

Das Projekt ist in naher Zusammenarbeit mit der Aalborger Universität und der Aalborger Schule entwickelt worden und hat Euro 500.000,- gekostet. Es enthält alle meine Artikel und Publikationer in 9 Sprachen, Fernseh- und Rundfunksendungen mit Gebärdensprache begleiten, Video- und Tonbandaufnahmen mit mehr als hundert Kinder und Jugendlichen in Deutschland, in der Schweiz und in Gross- britannien in Individual- und Gruppentherapie, musikalischer Stimmenbehandlung und Klangtherapie in Praxis und Forschung, Sprach- und Gesangtherapie, Bewegung und Tanztherapie, Drama und instrumentaler und orchestraler Arbeit.

Das Projekt erfasst Gehörlose, Hörgeschädigte, Cochlear Implantierte, Taubblinde, Körperlich- und Geistigbehinderte, Entwicklungs- und Verhaltensgestörte, Kontakt- und Lehrbehinderte Schüler mit Sprach- oder Stimmenproblemen im Alter von 2 bis 21 Jahren.

Am 1. Mai 1961 hatte ich mein erstes musiktherapeutische Erlebniss mit einem gehörlosem Kind. 1998 konnte ich mich nach 37 wunderschönen Jahren in der Musiktherapie mit allen diesen musikalische Kindern und Jugendlichen an der Aalborger Schule zurückziehen. Rund um die Welt, habe ich das Privilegium gehabt, das Musiktherapieprogramm zu präsentieren und mit örtlichen Kindern und Jugendlichen in Ländern von fünf verschiedenen Kontinenten zu demonstrieren.

Seit meinem Rücktritt zum 60. Geburtstag war es mein Wunsch, die Arbeit meiner Erlebnisse und Erfahrung in der Musiktherapie zu sammeln, dokumentieren und weiter zu vermitteln. Es ist meine Hoffnung, dass das Projekt für Musiktherapeuten, Musikpädagogen, Audiologopäden und Sprachheilpädagogen, Physio- und Ergotherapeuten sowie für andere klinische Fachgruppen leicht zugänglich sein wird. Es wendet sich auch an Pädagogen in Kindergärten, Freizeit- und Jugendarbeit, Eltern und andere multidisziplinäre Teams die diese Kinder und Jugendlichen betreffen.

Wenn ich rund um die Welt über die Musiktherapie an der Aalborger Schule berichtete, habe ich immer versucht die Musik für die Talente unserer Schüler in den Brennpunkt zu stellen, weil die im musischen auf der Ebene mit normalhörenden sind. Deswegen enthält meine Multimedia-Dokumentation hauptsächlich Musiktherapie in der Praxis und dokumentiert sein Effekt mit Darstellungen für den theoretischen Hintergrund.

In der englischen online Ausgabe für das Internet sind alle Texte auf englisch übersetzt. Fernseh- und Rundfunksendungen hat englische Untertexte (Subtitles), und in meiner Hauptintroduktion “Welcome”, die 9 Kapitel-introduktionen (Einführungen) und der Abschluss (Conclusion), ist meine Präsentationen auf englisch von einem gehörlosen, ehemaligen Schüler von mir in “International Sign Language” - “Internationale Gebärdesprache” gedollmetscht. Das bedeutet, das meine Wörter rund um die Welt bei gehörlosen sowie bei normalhörenden verstanden werden.

Auf der “Nordic Music Therapy Conference” an der Aalborg Universität vom 30. April bis 3. Mai 2009 konnte ich zum ersten Mal ”A World of Sound and Music” online web auf Englisch präsentieren. Dies ist das Resultat von 9 Jahren herausfordernder Arbeit und unbezahlten Einsatz zu diesem Projekt. Diese umfassende Multimedie Dokumentation war nur Dank Goodwill, Bewilligungen und Donationen von dänische Ministerien, Fonds und Stiftungen möglich. Dafür bedanke ich mich auf dem Wege der Schüler und allen anderen Mitwirkenden recht herzlich. Das Projekt war vom Anfang und ist immernoch ganz unkommerziel.

Für diesen Zweck – mein Lebensprojekt – das ich meinen Schülern in 42 Ländern gewidmet habe, bitte ich freundlichst um Ihre Unterstützung zur Förderung der Musiktherapie.

Mit freundlichen Grüssen

Claus Bang,

Musiktherapeut – Audiologopäde - Multimedia Projektleiter.

 

Bibliothekslektor-Beurteilung des dänischen Bibliothekszentrums:

Claus Bang – Eine Welt von Laut und Musik: Musiktherapie für gehörlose, hörgeschädigte und mehrfachbehinderte Kinder und Jugendliche/Claus Bang: von Zenaria produziert (Aalborg, DK): (des Musiktherapie-Vereins), 2005 – 3 DVDs- Rom: Laut, Farbe + 1 Installationsberatung. Faustnr. 2 599 536 8

DVD-Rom: Musiktherapeut und Audiologopäde Claus Bang hat auf 3 doppel-Schichtungen DVD+R’s seine Erfahrungen von der Arbeit als Musiktherapeut und Audiologopäde gesammelt. Sie sind u.a. durch die Arbeit auf der Aalborgschule seit 1961 entwickelt, aber auch später durch internationale Arbeit in u.a. Deutschland und Grossbritannien. Die Musiktherapeut-Ausbildung ist heute fortfahrend auf Aalborg Universität, Aalborg, Dänemark.

Die 3 DVD+R’s sollen nicht installiert werden. Durch ein Menüsystem gibt es Einsicht in Filmschnitten, TV-Sendungen, Rundfunkprogrammen und Büchern sowie Artikeln, die das Thema umhandeln. Die Texte sind auch auf Englisch und Deutsch zu finden. Dokumente sind primär in PDF-Format, während Film und Laut Media Player oder DirectX-Abspieler fordern. Wo es nötig ist, sind Erklärungen und u.a. TV- und Rundfunksendungen von Zeichensprache begleitet, z.B. durch die Einführungen an das Material, wofür Claus Bang selbst verantwortlich ist.

Das Projekt ist primär von dem Veluxfonds unterstützt, aber auch eine lange Reihe vom guten Kräften hat in Zukunft diese einmalige Dokumentation und Erfahrungen gesichert. Das Material ist reichhaltig und enthält viele Stunden Inspiration und positive Erlebnisse von der Arbeit mit Gehörlosen, Hörgeschädigten, Taubblinden sowie Kindern und Jugendlichen mit weiteren Funktionsherabsetzungen, u.a. Stimmproblemen oder Lernschwierigkeiten.

Das Material ist obligatorisch für jede Bibliothekssammlung. Nicht nur als Ausleihe an z.B Lehrer, Pädagoge, Therapeuten und Musik- und Musiktherapie-studenten, sondern auch an die viele Kinder und Eltern, die dadurch Programme, woran sie eventuell teilgenommen haben, (wieder)sehen können. Die mitgenommene Filmschnitte sind in guter Bildqualität, während der Rundfunklaut ein bisschen hier und dort knackt. Dies wird aber von den vielen lebensbejahenden Geschichten überschattet, die durch diese wesentliche Ausgabe erzählt werden.

Mogens Helmut Larsen, Bibliothekszentrum, Dänemark

 

Erwâhnung in "Norsk Musikkterapi" von Even Ruud

Erwähnung in „Norsk Musikkterapi“ – Norwegische Musiktherapie – Nr. 1, 2006

bei Professor Even Ruud, Oslo Universität

Claus Bang digitalisiert sein Lebenswerk

Von Even Ruud

Im Oktober letzten Jahres hat der Musiktherapeut Claus Bang seine neue DVD+R-Sammlung vorgestellt. Das war ein grosses Ereignis und die norwegische Zeitschrift „Norsk Musikkterapi“ berichtete über diesen internationales Pionierarbeit die damit für alle zu Verfügung steht.

Claus Bang ist tatsächlich einer der Pioniere der Musiktherapie, nicht zuletzt auch in Skandinavien. Für uns die in den Siebzigern mit der Musiktherapie anfingen, war es immer beruhigend auf Claus Bangs anerkannte Arbeit mit Musik für Hörbehinderte zur Entwicklung von Sprache und Kommunikation im weitestens Sinne hinweisen zu können.

Im Ruhestand hat Claus Bang sich nicht nur ausgeruht. Mit viel Energie hat er all sein Material: Videoklips, Vorstellungen, Lieder, Forschungsdokumentationen, - ein enormes Materialmenge – gerichtet und digitalisiert, so dass es jetzt für uns alle leicht zugänglich ist.

„En verden af lyd og musik”; „Eine Welt von Laut und Musik“ heissen die 3 doppel-Schichtungen DVD+Rs die dann gedacht sind im PC abgespielt zu werden.

Hiermit haben wir eine Präsentation von Claus Bang und die Aalborgschule wo er ein langes Arbeitsleben verbracht hat. Die DVD’s zeigen Bangs Arbeit im Kindergärten und mit den älteren Schulkinder, Beispiele seiner Stimmenbehandlung, Sprach- und Gesangstherapie, Arbeit mit Taubblinden und Mehrfachbehinderte, Beispiele für Bewegungs- und Tanztherapie, Instrumental- und Orchesterarbeit.

Wir, die Claus Bangs Arbeit Jahrelang erlebt haben, gibt das Wiedersehen mit Filmausschnitten und Beispiele seiner Musik und Sprachtherapie neues Zutrauen und Argumente für die Anwendung von Musik als Behandlungsmethode.

Allen denen, die seine Arbeit nicht kennen, seien seine DVD+Rs wärmstens empfohlen, sowohl als Inspiration als auch als Hilfe für Dokumentation und Weitervermittlung.

 

Besprechung von Gro Trondalen

A World of Sound & Music.

Reviewed by Gro Trondalen, Ph.D., RMT, FAMI, Associate Professor in Music Therapy at the Norwegian State Academy of Music in Oslo

I was 13 years old. "Shall we dance?" he asked the deaf youngster of 14. The beat was strong and I noticed the boy’s feet, which hardly let go of the floor during the dance. He was a brilliant dancer and I became some moving steps wiser. A World of Sound & Music: This vibrant world of sound & music is surely something for everybody - hearing impaired or not.

The comprehensive multimedia production A World of Sound & Music: Music Therapy for Deaf, Hearing Impaired and Multihandicapped Children and Adolescence presents Claus Bang’s extensive contribution from 1961-1998, rooted in his dedicated work at The Aalborg School in Denmark. Claus Bang is a music- and audio therapist. He says: "The purpose of this project is to collect, document and pass on the scientific theory and practical experience that I have acquired during almost forty years of therapeutic and educational work with deaf, hearing impaired and multi-handicapped children and adolescents ranging in age from 2-21."

A World of Sound & Music consists of 3 double layer DVD+R (equivalent to 38 CD-R), which are to be used on PC. The DVDs are in Danish with sign-language but are intended to be converted into an online web version in German and English at first - and later on to Spanish and Italian. However, English and German introductions are already available at www.clausbang.com.

The DVDs contain a variety of Claus Bang’s previously published writings, unpublished essays and written versions of speeches and paper presentation, including TV- and Radio Broadcastings with sign-language. This extensive collection of different video- and audio examples offers a variety of music therapy approaches, including musical voice treatment and speech therapy, song therapy, dance and movement therapy, drama, instrumental and orchestral work, performed by people from Denmark, Great Britain, Germany and Switzerland in individual- and group therapy.

The content of the DVDs are structured into 9 chapters, each equivalent to 4-5 CD-R.

These DVDs serve as an informative testimony of Claus Bang’s work and influence on the development of music therapy with hearing impaired people. In his life-long work, he never gives up the humanistic values on developing client-centred music therapy to promote the client’s potential for self-actualisation and personal growth. His persistent love to music is indisputable and he manages to promote the client to allow himself to engage in human interaction and training through music. In my opinion, this is the strongest part of the project: all the inspiring examples, showing a variety of relating experiences through music.

The relevance of the A World of Sound & Music is many folded. The project is a manifesto from a pioneer, showing the development of music therapy of hearing impaired within a historical context of the profession of music therapy. Consequently, the collection obviously has its place in the curriculum in the training of a music therapist (see also e.g. Mantor, 1993; Robbins & Robbins, 1980; Trovesi, 2001). The use of an interactive, audio-visual medium gives a wonderful potential for presenting a wide range of material and provides a basis for discussing theoretical concepts, treatment approaches, training and research based on visual- and audible experiences for hearing impaired children and adolescents.

Following, this project is useful not only to music therapist. Also music teachers, speech and language therapists, physiotherapists, occupational therapists and other professions within multidisciplinary teams working with hearing impaired children and adolescents, can learn from the project. The DVDs may also provide for personal recognition to people, who are contributing in the different excerpts in the collection.

The DVDs are quite easy to access, although I spent some time to sort out the chronicle of the DVDs, especially when searching for selected examples. I missed paper guidelines, in form of a leaflet following the DVD box. Nevertheless, I would like to acknowledge the composition of clinical examples, written narratives and anecdotes from a long and pioneering life. Some of the radio-files are a bit crunchy but the sound and pictures are surprisingly good, given the long time span being presented.

This multimedia collection is Claus Bang’s digitalisation of a life work as a pioneer and should be highly esteemed as that. From the beginning till the end I hear and see the fingerprints of Claus Bang. In addition, the DVDs are documenting the development of music therapy within one important area of practice. Finally, I think it is a valuable contribution to the library of music therapy and A World of Sound & Music obviously has its place in the curriculum in the training of a music therapist.

References

Mantor, J. S. (1993). Musikk med hørselshemmede. Spesialpedagogikk(3), 22-29.

Robbins, C. & Robbins, C. (1980). Music for the Hearing Impaired: A Resource Manual and Currucilum Guide. St.Louis: MMB Music.

Trovesi, G. C. (2001). Il Corpo Vibrante. Esperienze, teoria e practica de musicoterapia con bambini sordi. Roma: Edizioni Scientifiche Ma.Gi. srl.

This bookreview was released April 19, 2006 : www.hisf.no/njmt/bookreview_2006066.html

©2006 Nordic Journal of Music Therapy

 

Besprechung von Clive Robbins

Claus Bang: “A World of Sound and Music.” Music therapy for deaf, hard-of-hearing, and multihandicapped children and youngsters.

Reviewed by Clive Robbins, DMM. MT-BC

It is with the special pleasure of many warm memories that I offer the following responses to Claus Bang: “A World of Sound and Music.” Music therapy for deaf, hard-of-hearing, and multihandicapped children and youngsters.

This is a most extraordinary publication, unique in the literature of music therapy. It is the story of a talented musician—an inspired practitioner—and how the development of his pioneering work over a period of more than forty years added immeasurably to the music therapy approaches and techniques available to hearing impaired and other disabled children. Herein is an essential chapter of world music therapy history.

This story—truly a clinical autobiography—is told on three dual layer DVDs. It comprises text, commentaries—both spoken and in sign language—photographs, and copious video excerpts of music therapy in action with children from kindergarten through adolescence, and who present a wide range of ability levels and needs. Because theoretical considerations, research reports, and historic narrative are backed up throughout by video presentations, the publication is a rare exemplar of clinical technique and of great practical instructional value. Claus Bang was always meticulous in planning and producing his video instructional materials so the information they contain is clearly presented. In addition, his workshops in an increasing number of overseas venues were well recorded, and he made many television appearances. All of this provided him with immense resources from which to compile his exceptional life story. The organization of the diverse subject matter and the sheer richness of the content represents a considerable achievement in editing and publication.

I first met Claus Bang relatively early in the development of his career. Paul Nordoff and I were teaching in Scandinavia from 1967 onward as Lecturing Fellows of the American-Scandinavian Foundation. As part of our program in Denmark we gave a week’s introductory course in København in 1969. Claus attended the course and when we learned that he had some video recordings of his work at the School for the Deaf in Aalborg we invited him to show them to the course participants. As we watched this lithe, dancing, youthful man leading young children in movement and playing instruments, it was clear that he had special talents, musical and clinical, and knew how to use them. What was also unmistakable was the power of personal commitment he was bringing to his work. He had a consuming passion for it, and we recognized his zealous ambition to carry it off with the utmost success.

Some words on the favorable circumstances under which Claus was developing his work are in order as they reflect on the enlightened attitudes that informed Danish public policy at that time. In the post WWII years Denmark began to develop extensive care and educational services for its handicapped children. In 1950, the Danish parliament passed legislation that hearing examinations and hearing aids should be available to all who needed them, free of charge, and that “defective hearing must be regarded as a handicap equal to the loss of a limb or similar afflictions.” I remember, with particular warmth, the audiologist Ole Bentzen, who insisted, overruling all budgetary objections, that hearing impaired children had the right to two hearing aids if they were to make the optimum use of their residual hearing capabilities. Dr. Bentzen had the vision to champion music therapy for the hearing impaired and strongly supported Claus Bang’s program.

Following the København workshop, Claus became a colleague; Paul and I were making Denmark the central base of the Scandinavian program and we saw much of him. We were freely making available teaching materials that we had developed the States, and Claus made full use of them. He adopted some of our suggestions for uses of improvisation. We were also demonstrating ways of making instrumental arrangements for children, stories, and many new Play-Songs. Claus took up these new ideas and materials, and it was a constant delight to see our compositions intelligently adapted to meet the needs of his children—and the children’s pleasure in them. In 1972 Claus published a selection of Play-Songs in Danish, Norwegian, and Swedish translations.

For Paul and I, the center of our work began moving on toward the United Kingdom and Germany. We made our last visit to the School for the Deaf in Aalborg in 1975.

In the same year I began working with hearing impaired children with my wife Carol, at the New York State School for the Deaf, in upstate New York. I had learned a lot from Claus, but Claus had his own very strong sense of style, and his work also reflected the Scandinavian-European culture in which he and his children were living and working. Carol’s and my social setting was different and our children were bringing other needs and challenges which we worked exploratively to meet. Although we shared common audiological principles with Claus’s program, our program—a Curriculum Development Program—developed its own priorities, moved in its inherent directions, and evolved its own character.

For some years our paths would cross with Claus’s and we would meet at conferences or seminars, and we were once briefly united in a BBC television documentary, The Music Child, Part One: Music with the Deaf, in 1982, but then we virtually lost touch.

Which gives me one more personal reason to welcome the publication of Claus Bang: A World of Sound and Music. It gives me the chance to catch up with what Claus has been doing over the past twenty years. From the videos it is clear that he hasn’t lost the strength of his presence, the charisma of his personality, nor his performer’s ability to turn live demonstrations with clients into an art form.

I had the very great pleasure of looking over Claus Bang: A World of Sound and Music in its Danish edition. I look forward to having the English edition in my hands. It is a publication that world-wide should be in every school for the hearing impaired, in every training program for workers in the field of deaf education, and in every institute for the training of music therapists.

Clive Robbins, DMM. MT-BC

 

Omtale i "Kommunikation og specialpædagogik"

En verden af lyd og musik

Omtale i Aalborgskolens tidsskrift "Kommunikation og specialpædagogik" maj 2006.

Tema: "Mangfoldighed".

1961 blev jeg ansat på Aalborgskolen og startede mit arbejde med at opbygge et musikprogram, som igennem årene blev til musikterapi og "En verden af lyd og musik".

I 1998 kunne jeg trække mig tilbage efter 37 dejlige år i musikken med døve, hørehæmmede og børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser igennem flere generationer. Jeg blev ansat for nu 45 år siden, da jeg var 22 år, og sluttede, da jeg nåede de 3 snese.

Ja, sluttede er vel så meget sagt, for siden da har det været mit ønske og mit arbejde at samle, dokumentere og formidle de oplevelser og den erfaring, jeg har fået igennem 4 årtiers samarbejde med og virke for disse børn og unge på Aalborgskolen og ude i verden.

Vor skole var den første i Norden og en af de første i Europa, som i 1961 indførte musik og dans, og siden da har Aalborgskolens musikterapiprogram mødt interesse og vakt beundring i alle verdensdele, hvor vort arbejde har dannet skole til gavn for børn og unge med høretab og yderligere funktionsnedsættelser.

Når jeg ude omkring har fortalt om Aalborgskolens musikterapi-program, har jeg altid via musikken søgt at vise vore elevers talenter, som i det musiske er fuldt på højde med de hørendes. Gennem artikler og publikationer, fotos og dias, lydbånd og video- optagelser, radio- og TV-udsendelser har jeg søgt at udbrede kendskabet til musikken som terapi, og musikterapi som et værdifuldt bidrag og i mange tilfælde et helt uundværligt led i hele viften af behandlings- og undervisningstilbud til vore børn og unge.

Mine elever, som har været i alderen fra 2-21 år, har altid været begejstrede for at opleve deres egne præstationer, f.eks. på TV, og det har bekræftet mig i den tanke, at andre skulle have en sådan oplevelse. Her tænker jeg på musikterapeuter og musikpædagoger, audiologopæder og talepædagoger, ergo- og fysioterapeuter, pædagoger i børnehave-, fritids- og ungdomsarbejde og mange andre i det multidisciplinære team, hvor forældrene er de helt centrale.

Forældrenes tilsagn om deres børns medvirken og de unges tilslutning, har gjort, at jeg kunne samle dem alle i projektet, som jeg har tilegnet mine elever, deres familier og pårørende. Derfor er alle introduktioner, radio- og TV-udsendelser i mit projekt tolket på tegnsprog. Alle de medvirkende elever fra Aalborgskolen modtog deres eget eksemplar af projektet, da det i september 2005 udkom på DVD+R og blev præsenteret ved arrangementer på Aalborgskolen og på Aalborg Universitet.

Projektets formål har været at samle, dokumentere og formidle den teoretiske viden og praktiske erfaring, jeg har erhvervet gennem 40 års arbejde og virke for døve og hørehæmmede samt børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser i alderen 2-21 år. Det omfatter alle musikterapiens discipliner med døve, hørehæmmede, døvblinde, fysisk- og psykisk udviklingshæmmede, adfærdsvanskelige, elever med sprog-, tale- eller stemmeproblemer, med kontaktvanskeligheder eller indlæringsproblemer.

Vi oplever disse børn og unge i individual- og gruppeterapi, omfattende høretræning og lydperceptionstræning, musikalsk stemmebehandling og taleterapi, sangterapi, bevægelse og danseterapi, drama, instrumentalt og orkestralt arbejde. De viste fotos er glimt herfra.

”En verden af lyd og musik” indeholder primært musikterapi i praksis og dokumentationer af dens effekt sammenholdt med redegørelser for den teoretiske baggrund.

Denne omfattende multimedieproduktion, den hidtil største i faget, har kun været mulig i kraft af den store goodwill, projektet har mødt i form af bevillinger og donationer fra forskellig side. Der skal her lyde en varm tak, også på elevernes og de øvrige medvirkendes vegne, for den store støtte til "En verden af lyd og musik".

Det er mit håb, at dette interaktive, audiovisuelle medium vil give optimale muligheder for at anvende programmaterialet i de 9 kapitler, som DVD'erne rummer, til både erfaringsbaseret formidling, undervisning, uddannelse og forskning.

Jeg håber, at det også vil være en inspiration og et bidrag til de konkrete pædagogiske og terapeutiske udviklings- og behandlingsindsatser for de børn og unge, for hvem musik er terapi, og for hvem musikterapi åbner for nye perspektiver, for udvikling og forbedring af mulighederne for vore børn og unge i "En verden af lyd og musik".

Det er mit håb, at projektet bliver let tilgængelig for musikterapeuter og musikpædagoger, audiologopæder og talepædagoger, fysio- og ergoterapeuter og andre kliniske faggrupper. Det henvender sig også til pædagoger i børnehave-, fritids- og ungdomsarbejde, til forældrene og andre i det multidisciplinære team.

Et sådant interaktivt audiovisuelt medium giver optimale muligheder for at anvende programmaterialet og det færdige produkt til både erfaringsbaseret formidling, undervisning, uddannelse og forskning. Jeg håber, at det også vil være en inspiration og et bidrag til de konkrete pædagogiske og terapeutiske udviklings- og behandlingsindsatser for de børn og unge, for hvem musik er terapi og åbner mulighed for nye perspektiver i ”En verden af lyd og musik”.

 

Brief von Christian Jantzen

A World of Sound and Music – by Claus Bang

With this letter I want to draw attention to the Multimediaproduction: A World of Sound and Music, a 3 double layer DVD+Rs with material for treatment, education, training and research for deaf, hearing impaired and multi-handicapped children and adolescents.

Claus Bang is looking for means to finance the converting of the 3 double layer DVD+Rs in Danish with sign-language into an online web version, thereby establishing the basis for an online web version in English and in German, and hopefully later on in Spanish, French and in Italian.

The funds required for finalize this project are: Euro 75.000 / £: 50.000 or US$ 90.000. Any help, in terms of networking, information about funding or concrete contributions to the project is tremendously appreciated.

Claus Bang is born in 1938 and has been working as free-lancer after his retirement. Establishing this non-commercial resource site is for Claus Bang his life project. He is donating any benefit of this to the Aalborg school - a special school for the deaf and hearing-impaired, that also offers leisure pursuits and serves as a consultation centre. He was employed there for more than 30 years.

Claus Bang also was the Initiator of the Music Therapy Education at Aalborg University and is a distinguished instructor, researcher and main speaker at conferences.

We kindly ask for your interest and for your support. Please contact Secretary Lene Roursgaard: lener@hum.aau.dk with any question.

Best Regards

Christian Jantzen
Head of Department
Institute of Communication and Psychology
 


 
Besprechung von Ulla Holck

MA, Ph. d., Lektorin und Studienleiterin der Musiktherapie Ausbildung, Universität Aalborg, Dänemark.

Kontakt: holck@hum.aau.dk

Die Dokumentation „Welt von Lauten und Musik“ ist das Ergebnis eines ungewöhnlichen und äußerst umfassenden Multimediaprojektes, welches seinen Ursprung in der Arbeit des Musiktherapeuten und Audiologopäden Claus Bang hat. C. Bang war an der Aalborger Schule, einem Unterrichts- und Beratungszentrum für gehörlose, hörgeschädigte sowie taubblinde Kinder und Jugendliche, vom 1961 bis 1998 tätig.

Das vorliegende Material spiegelt die Erfahrungen aus 37 Jahren Arbeit mit 125 aktuellen und ehemaligen Schülern im Alter von 2-21 Jahren.

Das Projekt konnte mit Unterstützung der Kinder und deren Eltern durchgeführt werden; die Produktion der Dokumentation „Welt von Lauten und Musik" wurde in enger Zusammenarbeit mit der Universität Aalborg unter finanzieller Unterstützung verschiedener Ministerien und Stiftungen realisiert.

Die drei Double-Layer-DVD enthalten 9 Kapitel:

A : Portrait von Claus Bang

B : Kindergarten und Früherziehung, 3 – 6 Jahre

C : Schulkinder, 7 – 12 Jahre

D : Stimmbehandlung, Sprach- und Gesangstherapie

E : Mehrfachbehinderte Kinder und Jugendliche, 3 - 16 Jahre

F : Taubblinde Kinder und Jugendliche, 3 – 20 Jahre

G : Bewegungs- und Tanztherapie, Dramatherapie

H : Instrumentale und orchestrale Arbeit

I : Vier Jahrzehnte Musiktherapie – eine Rückschau

Jedes Kapitel enthält eine Reihe von Unterabschnitten, die es ermöglichen Audio- und Videoaufnahmen, TV-und Radiosendungen, verschiedene PDF-Dateien mit weiterführenden Informationen oder Noten zu finden, sowie Literatur, die Claus Bang im Laufe der Jahre verfasst hat.

Grafisch ist der Bildschirm so aufgeteilt, dass man rechts einen Videoclip sieht, während links der erläuternde Text steht. Hier findet man z.B.: das Alter des Kindes und den Umfang seiner Hörbehinderung, weiter die verwendeten Instrumente, Stimmfrequenzanalysen usw. Damit wird die Sprecherstimme überflüssig und man kann sich auf die Interaktion zwischen Claus Bang und die Kinder/Jugendlichen konzentrieren.

In beeindruckender Weise wird hier klinisches Material dargestellt: Musiktherapie mit Gehörlosen, Hörgeschädigten, Taubblinden, Körperbehinderten, Kindern und Jugendlichen mit psychischen Entwicklungsstörungen, Verhaltensauffälligkeiten und Schülern mit Sprach-, Sprech- oder Lernproblemen. Hier findet man Beispiele zum Hörtraining, zu Lauterfassungsübungen,zur musikalischen Stimmbehandlung, Sprachtherapie, Gesangstherapie, Dramatherapie, sowie zur Arbeit mittels Instrumenten und im Orchester.

Ein wesentlicher Teil von Claus Bangs Arbeit bezieht sich auf die Verbesserung der Stimmfunktionen von gehörlosen oder hörgeschädigten Schülern, aber auch auf die Prosodie und auf die Entwicklung von Kommunikationsmöglichkeiten unter Zuhilfenahme von Musik. Eine Folge von Gehörlosigkeit oder Hörbehinderung ist ein vollständiger oder teilweiser Kontrollverlust über den Stimmgebrauch, der zu einem monotonen oder angespannten und gepressten Stimmgebrauch in hoher Tonlage führt.

Im Kapitel D wird Claus Bangs musikalische Stimmbehandlung mit Klangstäben vorgestellt. Die Stimmbehandlung wird in vier Abschnitten dargestellt, in denen man die Schüler vom Vorschul– bis zum Teenageralter erleben kann. Es ist beeindruckend die Konzentrationsfähigkeit vierjähriger Kinder bei diesem Training zu erleben, und das Ergebnis in den Interviews der fast erwachsenen Schüler zu hören.

Stimmbehandlung und Sprachtherapie waren in den siebziger Jahren Inhalt umfassender Forschungstätigkeiten, die Claus Bang in Zusammenarbeit mit der Universität Kopenhagen und der Universität Aalborg durchführte. Diese Forschungsarbeiten erbrachten detaillierte Analysen der Stimmverbesserungen, die aus der Arbeit mit Klangstäben resultieren. Ein Teil der Fehllaute im Stimmklang verschwindet, gleichzeitig wird der Stimmklang obertonreicher, klanglich aufgebessert und damit leichter verständlich. In dem Mitschnitt einer Fernsehsendung von 1981 wird diese Forschung vorgestellt, mit einem „Klick“ auf die verschiedenen Untermenüs kann man einerseits Videoaufnahmen des konkreten Arbeitprozesses und andererseits die graphische Darstellung der Stimmlaute der Kinder sehen. Dies alles vermittelt den Eindruck einer fesselnden und inspirierenden Art von Forschung.

Ein andere wichtiger Aspekt der Arbeit von Claus Bang ist Musiktherapie im Hinblick auf Fragen des Kontaktes und der Kommunikation. Das auf den DVDs dokumentierte Material beinhaltet eine Reihe inspirierender „Cases“ unter anderem individuelle (Einzel-) musiktherapeutischer Behandlung von Taubblinden, sowie Kindern und Jugendlichen mit anderen Funktionsstörungen. Man bekommt nicht nur einen Einblick in die Behandlungsmethode als solcher, sondern erhält auch wertvolles Material für Unterricht und weitere Forschungsvorhaben. Ein roter Faden ergibt sich daraus, dass die verschiedenen Arten die Musik als Mittel einzusetzen, um Aufmerksamkeit und soziale Interaktion zu entwickeln und zu schärfen – immer mit Hilfe des improvisierenden Zuganges, bei dem die Ausdrucksmöglichkeiten des Kindes/Jugendlichen in eine grössere musikalische Einheit integriert werden.

Claus Bang fördert das Musikerleben seiner Schüler durch den Einsatz improvisierter und komponierter Musik, sowie musikdramatischer Erzählungen, Musicals, Tanz und Bewegung.Dank seiner Ausbildung als klassischer Pianist, verfügt Claus Bang über ein breites Repertoire an kompositorischen und improvisatorischen Techniken. Weiterhin benutzt er ein breites Spektrum an Musikaufnahmen z.B. nordischer und irischer Volksmusik, Spirituals, lateinamerikanischer Rhythmik und elektronischer Musik. Diese Musik wird eingesetzt während die Schüler auf „Vibrationsbänken“ sitzen, auf denen sie die Musik im Körper spüren können; alternativ wird sie auch mittels kräftiger Verstärker abgespielt, so dass die Schüler die Musik auch in einem gewissen Abstand von der Klangquelle fühlen und dazu tanzen und spielen können.

Ganz nebenbei werden eine Reihe neuer Instrumente und ihre Anwendungsmöglichkeiten vorgestellt:

- Tischtrommel,

- das “Longophon“, ein tischartiges Xylofon,

- die „Big Bom-Klangbank“,

- Cajon-Trommeln mit einer Holzoberfläche an Stelle einerFellbespannung,

Gometrommeln,bei denen man beim Spielen seitæich auf der Trommel sitzt.

- große Bassklangstäbe,

- die "Vibrationsbank"

- sowie einem „Spectral Converter“ der Klänge in Farben und Licht umwandelt.

Das umfangreiche Material welches etwa dem Inhalt 38 normaler CD-Rs entspricht, ist dank der einfachen und didaktisch klaren Darstellung leicht zu überschauen. Claus Bang zeigt sich auch hier als Lehrer. Aus seiner Zusammenarbeit mit tüchtigen IT-Produzenten und Layoutern ist ein nicht nur benutzerfreundliches, sondern auch innovatives Produkt entstanden.

Ein gutes Beispiel hierfür ist das Kapitel D: Stimmbehandlung, Sprach- und Gesangstherapie. Hier findet man Claus Bangs 17 Spiel-Lieder aus „Legesange for Børn“, einer Übersetzung, Bearbeitung und Herausgabe der „Play Songs“ der englisch-amerikanischen Pioniere der Musiktherapie Paul Nordoff und Clive Robbins. Zunächst sieht man in einer Videoaufnahme wie Claus Bang ein einzelnes Lied in der Arbeit mit einem oder mehreren Kindern anwendet. Anschließend findet man das Notenmaterial auf einer (ausdruckbaren) PDF-Datei und schließlich kann eine Studioeinspielung des Liedes gehört werden, zu der gleichzeitig die Noten gezeigt werden. Dies erleichtert allen Nutzern den Zugang, die gerne die Lieder lernen möchten und dabei ein Beispiel für deren Anwendung sehen wollen. Sicherlich betrifft dies über die "Aalborg-Schule" hinausgehende Schülergruppen. (Claus Bang hat diese Lieder auch ins Norwegische und Schwedische übersetzt, so dass die skandinavischen Kollegen die Möglichkeit haben dieses Material direkt zu benutzen.)

Die DVDs können für alle diejenigen von großem Interesse sein, die mit entwicklungsgehemmten Kindern, ob mit Hörverlust oder ohne, arbeiten. Musiktherapeuten können die DVDs bei Vorträgen, Kursen und der PR-Arbeit benutzen, also immer dort wo klinisches Anschauungsmaterial gebraucht wird und der Fokus auf der Arbeit mit schwer behinderten Kindern – insbesondere Gehörlosen – liegt.

Die Dokumentation „Welt von Lauten und Musik“ stellt für alle diejenigen eine Bereicherung dar, die sich im weiteren Sinne mit der Vermittlung von Fakten und Anregungen für die Arbeit mit Gehörlosen, Musik und Musiktherapie beschäftigen. In einer Lektorenanweisung des dänischen Bibliothekszentrums heißt es, dass diese Sammlung für bestimmte Zielgruppen wie z. B. Lehrer, Pädagogen, Musikstudenten usw. sowie auch Eltern von Kindern mit entsprechenden Behinderungen obligatorisch sei. Natürlich kann der Leserkreis noch um Musiktherapeuten, Musiktherapiestudenten, Musiktherapieforscher sowie um andere Fachgruppen wie Audiologopäden, Sprachtherapeuten, Ergo- und Physiotherapeuten und Sozialpädagogen erweitert werden.

Diese Ausgabe ist insofern einmalig, als dass sie das fachliche Wirken eines einzelnen Mannes im Hinblick auf die Musiktherapie dokumentiert und gleichzeitig eine Vermittlung der fachlichen Inhalte. Außerdem wird ein umfassendes Datenmaterial für Forschungszwecke zur Verfügung gestellt.

Abschließend bleibt mit Claus Bangs Worten nur zu hoffen, dass das vorliegende Material von Vielen in mannigfaltiger Weise genutzt werden wird:

„Ich hoffe dass dieses interaktive audiovisuelle Medium optimale Möglichkeiten bietet, für die Anwendung des dargebotenen Materials, nicht nur zu Unterrichts- und Ausbildungszwecken sondern auch in Forschungszusammenhängen. Es bleibt zu hoffen, dass diese Dokumentation eine Inspiration und einen Beitrag darstellt für die konkrete pädagogische und therapeutische Behandlung derjenigen Kinder und Jugendlichen, für die Musik Therapie ist und dass sie der der Musiktherapie neue Horizonte und verbesserte Möglichkeiten des Wirkens in einer Welt von Lauten und Musik aufzeigt.

 

Pionerserien - Ulla Holck & Claus Bang

Dansk Musikterapi, 2006, årgang 3, nr. 1

Pionerserien

Pionerserien – introduktion v. Ulla Holck

MA, ph.d.., lektor og studieleder på Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet.

På redaktionens vegne er jeg glad for at kunne præsentere musikterapeut og audiologopæd Claus Bang her i pionerserien. Claus er en af fagets markante og stadig aktive pionere, som gennem 37 år har været ansat på Aalborgskolen for døve og hørehæmmede, samt børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser.

Da Claus blev ansat på Aalborgskolen i 1961 var den generelle holdning, at døve elever ikke kunne høre musikken og derfor ikke kunne være musikalske. Den opfattelse fik Claus snart ændret på, og som det første sted i Norden indførte Aalborgskolen musik og dans på skemaet til denne elevgruppe. Senere begyndte Claus at lave individuel musikterapi med de døvblinde elever, denne gang som det første sted i Europa, og efterhånden vakte musikterapien på Aalborgskolen opmærksomhed såvel indenlands som udenlands, hvilket førte til utallige rejser, foredrag, præsentationer og artikler fra Claus’ side.

Gennem årene har Claus udviklet sit repertoire til både at omfatte den artistiske-kunstneriske side af musikudøvelse med eleverne og den mere terapeutiske anvendelse af musik. Endvidere har Claus kombineret musikken med audiologopædien i form af ’musikalsk stemmebehandling og taleterapi’, hvor navnlig klangstavene har en central rolle. Dette arbejde mundede ud i hans forskningsprojekt ”Fysiologiske klangfunktioner hos døve og normalthørende”, den første musikterapiforskning inden for dette felt i Norden.

Tilbage i 1977 kontaktede Claus Bang daværende rektor Sven Caspersen for at høre, om det ikke ville være en god idé, hvis Aalborg Universitet blev foregangssted for en musikterapiuddannelse. 5 år efter startede det første hold studerende, og siden blev uddannelsen permanent og har vokset sig robust såvel klinisk-fagligt som forskningsmæssigt. I 1998, ved Claus’ afskedskoncert med eleverne, assisterede Kent Lykke Jensen, M.A. i musikterapi fra Aalborg Universitet, og nu Claus’ efterfølger på Aalborgskolen. En af ringene var sluttet.

Da Claus gik på pension i 1998, indledte han en ny æra – denne gang som pioner inden for innovativ multimedieproduktion! I samarbejde med Aalborg Universitet, og med støtte fra diverse fonde, har han arbejdet med at samle, dokumentere og formidle sine erfaringer og oplevelser, der i efteråret mundede ud i en omfattende DVD+R-udgivelse, af omfang svarende til 38 CD-Rom’er (se anmeldelse andetsteds). Forældrene til de medvirkende elever og de unge selv har givet deres tilsagn til projektet, og denne ring blev sluttet, da de ved udgivelsen hver modtog et eksemplar af

En verden af lyd og musik. Udgivelsen rummer eksempler på en så selvfølgelig musikalitet, at tankerne automatisk går tilbage til Claus’ start i 1961, hvor han måtte overbevise omverdenen om, at den musikalske verden ikke er forbeholdt hørende.

På redaktionens vegne ønskes læserne god læsning i Claus’ beretning om et langt liv med musikterapi blandt døve og hørehæmmede børn og unge.


Pionerserien - CLAUS’ EGEN FORTÆLLING

Personlig baggrund

Som etårig fik jeg en svær astma, der prægede hele min barndom og handicappede mig. Mine forældre så tidligt, at der var musik i mig, og de fik mig som fireårig i gang med en harmonika. Jeg har en erindring om, hvordan den bogstaveligt talt trak vejret for mig. Som femårig fik jeg mine første klaverlektioner, og det blev meget tidligt med hang til Chopin. Når jeg spillede hans stille musik på klaveret dæmpedes mine astmaanfald. Uden at vide hvordan, var mit spil af hans musik en slags terapi for mig, men måske ikke for Chopin!

Som 12-årig kom jeg på Astmahjemmet i Kongsberg i Norge, hvor fjeldluften og de dygtige allergi-specialister helbredte mig. Jeg fortsatte klaverlektionerne med større og større udbytte, specielt i gymnasietiden, og da slog det mig, at nogle af Beethovens mest betydelige mesterværker blev til, efter at han som 33-årig blev døv og ikke kunne høre en tone af det, han skabte. Han skrev i sit testamente allerede dengang, at han følte sig som udstødt af samfundet. Men hans erindring om musikken som hørende gjorde det muligt for ham fortsat at komponere som døv.

Senere har jeg haft den glæde siden1981 at være vice-præsident og instruktør for The Beethoven Fund for Deaf Children. Fondet, som er verdens første velgørenhedsfond for døve børns musikterapi, var også med til i starten af hendes karriere at støtte døvblevne Evelyn Glennie, en af verdens fornemmeste percussionister. Hun har nu igennem mange år være fondets præsident. Allerede her blev en af ringene i mit liv sluttet (se Bang 2005, Kap. A på DVD+R I).

Men tilbage til årene efter studentereksamen. Jeg valgte en læreruddannelse, kom på Århus Seminarium og fik musik som speciale. Der var en drøm om en karriere som klassisk pianist. Da jeg skulle i praktik inden for specialundervisningen, søgte jeg straks Døveskolen i Aalborg, for jeg havde stadig den døve Beethoven i tankerne. Det skulle være spændende at se, hvad en skole for døve havde af musik. Det var let overset. Der var ikke musik for døve i Aalborg eller herhjemme, og det blev min store udfordring.

Første oplevelse med musik og døve

Den første gang, jeg havde mulighed for at spille for døve børn, var det med en stille Etude af Chopin. Børnene reagerede straks. Først så de spørgende ud, stillede på høreapparatet, og så stimlede de sammen om flyglet. De strakte deres fingerspidser ud over flygellåget og følte musikken med dem. Jeg kunne se, at de nød det. Da jeg gik jeg over i Chopins A-dur Polonaise med de kraftige og karakterfulde akkorder, begyndte de at klappe takten på flygellåget. Enkelte kravlede helt op på flyglet eller ind under det, mens de nød musikken med hele kroppen, uden at høre noget særligt, vel kun den dybe bas. Men ved intens berøring mærkede de vibrationerne, og gennem tonesvingningerne i luften oplevede de musikken i hele kroppen. Musik blev for de døve børn mere end blot musik. Det stod hurtigt klart for mig, at der et musikmenneske i ethvert menneske, også i det totalt døve barn.

På dette tidspunkt var der musik og dans på en døveskole i henholdsvis Tyskland og Holland; men Aalborgskolen var det første sted i Europa, hvor musik blev brugt i behandling af døve tilrettelagt efter hvert barns diagnose og dets behov. Denne individuelle musikterapi var specielt tilrettelagt for vore elever med flere handicaps, bl.a. de døvblinde. Det var et gennembrud for musikken og for eleverne (se Bang 2005, Kap. E og F på DVD+R II og kap. I på DVD+R III).

Case: Første døvblinde barn i individuel musikterapi

Blandt mine mange og store oplevelser var den dag i 1970, da jeg første gang havde 6-årige Tina i individualterapi. Tina var født døvblind uden syns- og hørerest på grund af rubella. Hun gik ofte med hænderne i gulvet som en lille chimpanse, og hendes eneste ytring var et lille skrig, altid i samme høje toneleje. Hun blev bragt ind i musiklokalet, mens jeg spillede på flyglet, og hun søgte og fandt flygelbænken og mit knæ. Før jeg så mig om, lå hun oppe på flygellåget og kravlede rundt, ligesom for at finde musikken. Hun lavede sit lille skrig, og jeg efterlignede dets klang med en akkord. Hun studsede og gentog. Så kravlede hun hen mod mig og klaviaturet og slikkede på flygellågets forkant, mens mundvandet løb ned over tangenterne. Så skreg hun i et andet leje, og da jeg gengav det med mit spil, rejste de små lyse hår sig på hendes arme og ben. Det var musikalsk gåsehud, der ville noget!

Så sagde hun “a-rej” med tonestigning, og det spillede jeg så på flyglet. Nu havde vi to former for skrig og samspil. Hun lagde for, og jeg reproducerede. Så tog jeg têten, og hun gentog min klang fra flyglet. Sådan udviklede vi langsomt en samtale i musikken, der nu var blevet et sprog mellem os. Det blev efter 2 år til 26 tonale stemme-variationer, som hun brugte ganske bevidst i samspillet med mig. (Casen er beskrevet i P. Nordoff & C. Robbins (1977) Creative Music Therapy og gengivet / analyseret i sin helhed i Bang 2005, kap. F på DVD+R II.)

Tina var et utroligt musikalsk menneske, og jeg havde et håb om, at hun i kraft af alle sine musiklyde kunne lære at lave nogle talelyde og ord med samme modulation. Men der var mange andre døvblinde, som jeg skulle arbejde med, og der var kun afsat en ugentlig time til individuel musikterapi, så det lykkedes mig ikke. Men hun lærte meget i Aalborgskolens døvblindeafdeling, bl.a. mange tegn og at kommunikere med sin omverden, akkompagneret af alle hendes musikalske lyde, som også kunne give mig gåsehud!

Tina er i dag 42 år og døvblind kunstner. Vi har mødtes, senest i sommeren 2005, og hun genkender mig på min krumme lillefinger og på min stemme, når jeg genkalder lydene fra dengang for 36 år siden. Tina laver store og utroligt avancerede nonfigurative skulpturer, som hun skærer ud og former i de forskelligste materialer, og det er hendes værker, der pryder Døvblindecentrets aktivitetsrum. Hun kommunikerer på mange måder, og når hun rigtig koncentrerer sig om noget spændende på punktskrift, bøjer hun hovedet og læser med tungespidsen.

Inspiration udefra

I 1961 hentede jeg inspiration fra den tyske komponist Carl Orff’s specialpædagogiske metode og hans instrumentarium, beskrevet i ”Orff Schulwerk” (Orff 1951; Bang 1971, 1976). Dengang var det den eneste musikundervisningsmetode, som også tilgodeså behovet hos de børn, jeg arbejdede med. Han havde udviklet taleremser, hvor man kunne arbejde med betoningen af ordene og med spil på instrumenter, der ledsagede disse tonegange. Det var lige det, jeg havde brug for.

I 1969 deltog jeg i et ugekursus med Paul Nordoff & Clive Robbins (Nordoff & Robbins 1971, 1977). Da jeg ved afslutningen viste videooptagelser af min musikundervisning på Aalborgskolen, udbrød Paul og Clive straks, at det var musikterapi! Den musik, eleverne og jeg lavede på Aalborgskolen, havde ikke bare en pædagogisk, men også en terapeutisk effekt. Deres kommentar fik mit fokus rettet mod det enkelte barn og dets muligheder, frem for at fokusere på dets begrænsninger (Bang 1971, 1977, 1980). Det var gennem deres musikterapi, jeg lærte, at det ikke er gruppen, det kommer an på. Det er ikke de første ni, der kan spille, det handler om, men den tiende, der ikke kan. Der er alt for mange situationer i disse børns hverdag, som viser dem, hvad de ikke kan. I musikterapien har vi den opgave at fokusere på og lokke det frem, som barnet kan, og udvikle det til at blive noget, som barnet er sig bevidst.

Jeg startede jo ud som musiklærer. Det var musikundervisning, rytmik og dans, det handlede om, og at det skulle være et færdigt og flot resultat, når vi f.eks. lavede orkesteropførelser. Det var først og fremmest det færdige resultat, der stod foran mig. Men omvendt: Hvis jeg havde været en dårlig musikpædagog dengang, så havde mit arbejde nok ikke haft en terapeutisk effekt. Denne effekt lå jo i, at børnene, selvom de var døve og havde mange følgehandicaps, pludselig kunne mestre at spille et instrument, at bryde en monoton stemmeføring og begynde at synge, kunne administrere sig selv i forhold til de andre, at vente på sin tur, kunne lytte til hinanden i klassen og nu kunne begynde at kommunikere med hinanden musikalsk.

Det er processen, der er vigtig i musikterapien. Musikken er midlet til at nå frem til et eventuelt mål. I musikterapien skal du mere gå ind i processen og de ting, der sker undervejs, end du skal have et musikalsk mål for øje. Jeg kritiserer aldrig børnene. Der er ikke noget, der hedder forkert i musikterapien; men derfor kan det godt være forskelligt og nogle gange kan det blive bedre. Er der noget, der ikke fungerer i musikterapien, må det skyldes musikterapeuten!

I forbindelse med mødet med Nordoff & Robbins oversatte, bearbejdede og udgav jeg deres Children’s Play-Songs til Legesange for Børn på dansk, norsk og svensk (Bang 1972), som siden har udgjort en del af sangterapien, der også omfatter en lang række andre sange, også på tegnsprog og fremmedsprog. Også ”The Three Bears and Goldilocks” blev til nordiske oversættelser (se Bang 2005 kap. D på DVD+R II og kap. I på DVD+R III).

Tegnsprogets betydning

Da jeg kom til Aalborgskolen for 4 ½ årti siden, var tegnsproget forbudt på det strengeste. Vé den arme lærer, der i sin iver for at formidle budskabet “kom til” at tage hænderne op af lommen og lod fingrene hjælpe til. Denne opfattelse var en svær belastning for et musikmenneske, der gerne ville bruge sin krop, når han kommunikerede. Nej, vore elever skulle partout lære at mundaflæse.

Men reelt er det kun 10% af alle børn, uanset hørehandicap eller ej, der evner at kunne se og forstå, hvad en mund siger, når de ikke kan høre den! Derfor var den ren orale metode efter min mening et overgreb på den tids døve elevers menneskeret til at opleve sig selv som ligeværdige og værdifulde for os alle, specielt når det gælder det livsvigtige at kunne kommunikere, både med andre døve og med hørende, men på egne præmisser.

Tegnsproget er den døves modersmål, og selv om jeg har hældet meget til det orale, når nu begge

hænder var på klaveret, så har mimikken, de naturlige tegn, danse-lege og lege-sange med musikken som bånd mellem os, bygget mange broer over kommunikations-kløfterne også i de år, hvor det var forbudt at bruge hænderne. Samtidig må jeg indrømme, at det glæder en gammel døvelærer, når tidligere elever, hvoraf mange nu er bedsteforældre og nogle sågar oldeforældre, hilser på og med tydelig stemme minder mig om dengang, vi talte og sang, spillede og dansede i både musiktimer og dansktimer (se Bang 2005 kap. I på DVD+R III).

Stemme – tale – sprog og klang

Alle børn, uanset hørehandicap eller ej, lærer bedst sproget, ved at udtrykke det i handling. Først når barnet aktivt udfører den handling, som sproget beskriver, forstår det indholdet helt og kan derved kommunikere optimalt.

Men vore elever kan også lære at lære ved musikalsk handling, som f.eks sprogets accentueringer, mængdeforståelse, kropsbevidsthed, koordination og bevægelsesforløb, men også at udvikle gode lyttevaner.

Musik og sprog ligner hinanden på så mange punkter, at vi kan bruge musikkens grundelementer som et middel til at lære døve og hørehæmmede at udvikle stemmen og talen, ja, sågar synge rytmisk og melodisk for derigennem at udvikle og forbedre kommunikationen med omverdenen.

Det centrale i musikterapiprogrammet på Aalborgskolen blev derfor allerede fra 60’erne den taleindlæring og sprogstimulering gennem musik, den musikalske stemmebehandling og taleterapi, som i begyndelsen af 70’erne intensiveredes og blev udvidet med sangterapi. Her oplevede vi, at Lege-sange for Børn, hvor eleverne synger og leger med tale og tegn, øgede elevernes interesse for det sproglige. Sangene blev ikke bare musikterapeutiske, men også taleterapeutiske.

Dette arbejde bliver sat i gang, når børnene er ca. 2-3 år, og derefter indgår det mere eller mindre i artikulations- og taleundervisningen i et nært samarbejde med børnehavepædagogerne, klasselærer og artikulationslærer (se Bang 2005, kap. B på DVD+R I). Der anvendes en lang række specielle instrumenter, bl.a. klangstave, som eleverne holder meget af, og som nu også findes i alle de lokaler, hvor eleverne får undervisning i artikulation. Klangen høres i høreapparaterne og mærkes i hele kroppen, og klangterapien resulterer i klangfulde stemmer i et godt leje, som forstås lettere af hørende; men som også høres bedre i egne og andres høreapparater. I mit statsstøttede forskningsprojekt ”Fysiologiske Klangfunktioner hos Døve og Normalthørende Børn” i begyndelsen af 70'erne, fastslog jeg klangstavenes effekt i den musikalske stemmebehandling og taleterapi for døve og hørende elever (se Bang 2005, kap. D på DVD+R II).

Instrumenter og deres anvendelse i musikterapien på Aalborgskolen.

Man kan komme akkurat lige så langt i musikterapien, som mulighederne hos den enkelte elev tillader. Men musikken skal tilpasses eleven og ikke omvendt. Det gælder om at forsøge at finde en måde at lukke op for disse børn og unges musikoplevelser og bringe dem i aktivitet ”inden i musikken” ved hjælp af de forskellige udtryksmuligheder, eleverne er i besiddelse af: Åndedræt, tale, sang, mimik, kropsbevægelse, slag på tromme og spil på forskellige musikinstrumenter.

Lyd, som endnu ikke er integreret i musikalske mønstre i form af melodi og rytme, eller i verbale mønstre som sprog, indeholder allerede elementer af intensitet, tonelængde, tonehøjde og klangfarve. Disse fire elementer og variationerne af dem er grundstenene i musikoplevelsen, også hos det døve barn.

På grund af problemer med koordination, høretab, synsfelt, rumopfattelse eller fysiske begrænsninger, er det nødvendigt at være meget fleksibel, når det gælder den instrumentale metodik. For vore multihandicappede elever gælder det, at kun få af disse kan bruge et konventionelt musikinstrument. Derfor må vi i disse tilfælde anvende enkle musikinstrumenter, som rummer effektive musikalske muligheder for eleverne. Kompositioner kan arrangeres for sådanne enkle instrumentale stemmer, således at de bliver komponenter i en musikalsk enhed (se Bang 2005, kap. E på DVD+R II og kap. I på DVD+R III).

I dette øjemed har jeg anvendt strygeinstrumenter med én streng uden fingersætning, cither, blæseinstrumenter med fuglestemmer, éntonede reed-horns og orgelpiber, orientalske messingklokker og handbells samt klingende stave, der findes i tonehøjder over 6 oktaver. Specielt reed-horns, handbells og klingende stave er i besiddelse af betydelig musikalsk alsidighed. Deres lyd har tilfredsstillende fylde og en klar musikalsk tone, der både har musikalsk og terapeutisk værdi for døve og hørehæmmede og for børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser. Alle disse elevgrupper har spillet i en lang række musikalske satser, hvor jeg har arrangeret tonerne fra de førnævnte instrumenter, således at de passer harmonisk sammen med tonearterne i de sange og kompositioner, vi har anvendt (se Bang 2005, kap. H og I på DVD+R III).

Overordnet anvender jeg instrumenter, som eleverne holder af at spille på, og som har en god klang. Døve opfatter lyd fra et træ-instrument bedre end metallyd, altså er xylofon bedre end metallofon. Døve og hørehæmmede foretrækker dybe klange fra 64 Hz til 380 Hz fra klangstave i træ, simpelthen fordi de høres og føles bedre. Musikinstrumenterne i musikterapien spænder helt fra 32 Hz og op til 4096 Hz, dvs. over 7 oktaver, og musik i hele dette frekvensspektrum er et ypperligt middel til at aktivere og udnytte høreresten igennem høreapparatet. Musikinstrumenter er derfor uundværlige i høretræning, men også i lydperceptionstræning.

Den døve kan nemlig opleve musik ad andre baner end gennem øret og høreapparatet: Ved berøring af lydkilden f.eks. ved at sidde på højttaleren eller læne sig op ad den, ved at føle lyden i gulvet, ved at berøre musik-instrumentet, som f.eks. kan være en tromme, en klangstav, et klaver eller ved at berøre sit eget eller et andet menneskes stemmeapparat, struben, får den døve en kontakt-vibrationsopfattelse af lyd, af tale og sang, af klange og musik.

Men også på afstand af lydkilden kan den døve føle lyden som lydperception, som lydbølger skabt af den vibrerende lydkilde overført gennem luften. De kan føles gennem huden og knoglerne i alle dele af kroppen, også i øret. De dybe toner opfattes dybt i kroppen i fødderne, benene og bækkenet, mens toner med højere frekvens opfattes stadig højere oppe i kroppen, i brystet, i halsen og i hovedet, altså også i ørerne.

Døve har fortalt mig, at 32 Hz (kontra C) mærkes mest i fødderne, 64 Hz (store C) omkring knæene, 128 Hz (lille c) i bækkenet, 256 Hz (c’) i brystregionen, 512 Hz (c’’) i halsregionen og 1.024 Hz (c’’’) i hovedet. Højere frekvenser føler døve ofte i issen og i hovedhårene. En totalt døvpige fortalte mig, at sopran-klokkespillets højeste c’’’’’ (4.096 Hz) kildede hende i øjenbrynene!

Det vil sige, at fra fod til isse er mennesket, og specielt den døve, modtagelig for musiklyde. Denne lydperception kan ikke sammenlignes med det, normalthørende oplever; men den gør den døve i stand til at være i kontakt med den omgivende lydverden og i nogen grad, ja, mange tilfælde i høj grad, at kunne kompensere for den manglende hørelse.

Musik er for den døve altså primært en serie af vibrationer, der perciperes og videreføres til hjernen ad andre baner end gennem høreorganet og høreapparatet. Ikke desto mindre kan disse vibrationer bære rytmer, klange og melodiske forløb og fremkalde reaktioner hos den døve, som fører til aktiviteter af stor værdi for ham eller hende. Rytmerne og tonerne opleves så at sige indefra som vibrationer sammen med den auditive påvirkning – altså som en kinæstetisk og auditiv perception snarere end en ren ydre visuel aflæsning og efterligning. Dette bevirker et spontant ønske hos den døve eller hørehæmmede om at omsætte den opfattede rytmisk-melodiske påvirkning i egne udtryksformer: bevægelse, mimik, tegnsprog, tale og sang.

Trommer opfattes af alle døve, og allerede i børnehavealderen udforsker de 3årige de forskellige trommeskind og de variationer af vibrationer, der kan skabes i dem. Men udover trommerne er instrumentariet i musikterapien på Aalborgskolen meget omfattende, og jeg har igennem alle årene undersøgt og udforsket de forskellige musikinstrumenters klanglige effekt i arbejdet med de børn, som ikke hører klangen normalt, men først og fremmest har en kinæstetisk oplevelse af den.

Det drejer sig om hele Orff-instrumentariet med bl.a. xylofon, metallofon, klokkespil og rytmeinstrumenter. Det har vi udvidet med nye instrumenter af etnisk oprindelse, såsom trommebord, klangbænk, xylofon-bord, Cajons- og Gomé-trommer. Dertil kommer et udvalg af latin-percussion, vibrationsbænke og Spectral Converteren, der gengiver al lyd i farve og lys. Som valgfri fag har mange af eleverne spillet klaver, orgel, guitar og trommesæt.

Mine elever har igennem årene arbejdet med dette omfattende instrumentarium, har præsenteret det og har vist deres store talenter i musik og dans ved flere store koncerter på Aalborgskolen og rundt omkring, også i udlandet, bl.a. på Verdenskongressen for Døveundervisning i Hamburg med 3.000 tilhørere fra 80 nationer. (se Bang 2005, kap. H på DVD+R III)

Sammen med mine elever har jeg delt store musikalske oplevelser, der rækker langt dybere end musikken selv. Det var igennem disse oplevelser, som var et middel, at vi sammen nåede nogle musikalske mål.

Bevægelse, dans og drama

Særlig i de første leveår opfattes lyde og musik umiddelbart kropsligt. Dette gælder også, ja i særlig grad det døve og hørehæmmede barn, der som kompensation for den manglende eller nedsatte hørelse og som supplement til den lille hørerest, opfatter musikken med hele kroppen. Derfor er musik og bevægelse uløseligt forbundet.

Musikterapien med vore elever på Aalborgskolen har tydeligt bekræftet, at det motoriske er det bedste middel til at forbinde det visuelle med det auditive. Derved oplever de døve igennem musik en multi-sensorisk påvirkning af alle sanser. Gennem de musikalske aktiviteter får vore døve, hørehæmmede og elever med yderligere funktionsnedsættelser mulighed for at give udtryk for følelser og ideer kropsligt, f.eks. gennem mimik og tegn, i ekspressive bevægelser, i dans eller i drama – følelser og ideer, som det måske endnu ikke er i stand til at give udtryk for i ord. Barnet får mulighed for at koordinere stemmen, tegnsproget og det kropslige udtryk med musik og bevægelse på en afspændt spontan måde, hvor f.eks. artikulationsproblemer træder helt i baggrunden. Samtidig oplever vi, at stimulering gennem fysisk aktivitet og motorisk træning, er med til at sætte en sprogudvikling i gang. Elevens kropsopfattelse og opfattelse af bevægelsesforløb, den kinæstetiske perception og feedback, er særdeles vigtige for den auditive perception og de sproglige færdigheder.

Helt fra de er 2-3 år i børnehaven og op til de ældste klasser har vore elever lært at opfatte lyd og accentueringen af lyd og musik som kontaktvibration og som lydperception. Denne læring har resulteret i, at de har kunnet give udtryk for lydopfattelsen igennem motoriske øvelser og ekspressive bevægelser til vort rytmeprogram til bevægelse og sprogstimulering, i rytmik, børnedans, folkedans, kreativ dans til tidens musik, i jazz-dans og orientalsk dans.

I musikalske eventyr, som f.eks. ”Guldlok og de tre bjørne” og ”Vil du med til månen?”, er leg, bevægelse og dramatik med til at øge børnenes koncentrationsevne og deres evne til at omsætte lydindtryk i bevægelser og føle glæde ved samarbejdet med de andre i gruppen omkring et spændende tema.

Musicalen ”Pocahontas” på Aalborgskolen i 1996 var et resultat af det gode tværfaglige samarbejde mellem musikterapien, klasselærer, artikulationslærer og formningslærer. Med tegnsprogsledsaget tale og sang til egne manuskripter og i egne skabte dragter og kulisser indgik eleverne i dette positive interdisciplinære teamwork mellem forskellige grupper i det behandlende og undervisende team. Dette er efter min mening en meget positiv udvikling for musikterapien (se Bang 2005, kap. G på DVD+R III).

Min allerbedste dans fik jeg dog med døvblinde Anne Marie fra Ungdomshjemmet for Døvblinde, som i sin kørestol lærte mig sin egen smukke opfattelse af, hvad en dans også kan udtrykke (se Bang 2005, kap. E på DVD+R II).

Metode og metodefrihed

Man kan ikke i sit arbejde som musikterapeut pege på en speciel metode, der er anvendelig til alle børn. Man er nødt til at lave en metode for hvert eneste barn, og metoden er først en metode i det øjeblik, et barn reagerer på den musik eller det signal, det får igennem den musik, der er formidlet. Først når barnet giver respons, bliver musikken til musik, og først der har man grundlaget for den metodiske fremgangsmåde. Det er kun lige i det øjeblik, man arbejder med barnet, at man vil kunne sige: ”Det var den metode, der lykkedes i dag”. Dette kan man så vurdere nøjere ved evt. at lytte båndet eller se videooptagelsen igennem, og ud fra dette finde ud af, hvad det var, der medførte en positiv reaktion, notere sig det og så måske starte med det næste gang. Men, at opstille en generel metode for en gruppe børn? – Nej, de er altså lige så forskellige som stjernerne på himlen!

Selvom jeg har været aktiv musikterapeut i 37 år, føler jeg mig stadig som en amatør, også selv om jeg har gjort mange erfaringer og har haft rige oplevelser. For mig er en professionel holdning også en ydmyg holdning, så at man husker på, at selvom man har lært så og så meget også om de mange funktionsnedsættelser, om musik og improvisation, om instrumenterne osv., så kan man ikke skrive det hele ned i en ”Metodernes Bog” som en gylden nøgle. En sådan eksisterer ikke for mig. Derfor har jeg altid følt mig usikker på at skrive den store lærebog om Musikterapi med Døve Børn. Det er fordi, at hver gang jeg møder et sådant nyt menneske, så føler jeg mig meget lille i det møde. Jeg er lyttende og lidt nysgerrig, når jeg skal lære dette andet menneske at kende. Det, tror jeg, har gavnet mig og gjort arbejdet spændende både på Aalborgskolen og i mødet med helt nye mennesker i de 42 lande i 5 verdensdele, hvor jeg har fortalt om Aalborgskolens musikterapi-program og har arbejdet musisk med eleverne på stedet.

Formidling af mit arbejde gennem projektet og DVD+R udgivelsen

Når jeg var ude omkring i verden, har jeg altid via musikken søgt at vise døve elevers talenter, som i det musiske er fuldt på højde med de hørendes. Gennem artikler og publikationer, fotos og dias, lydbånd- og videooptagelser, radio- og TV- udsendelser har jeg søgt at udbrede kendskabet til musik som terapi, og til musikterapi som et værdifuldt bidrag til og i mange tilfælde et helt uundværligt led i hele viften af behandlings- og undervisningstilbud til vore børn og unge.

Mine elever på Aalborgskolen, som har været i alderen 2-21 år, har altid været begejstrede for at opleve deres egne præstationer, f.eks. på video eller TV, og det har bekræftet mig i den tanke, at andre også skulle have en sådan oplevelse. Her tænker jeg på musikterapeuter og musikpædagoger, audiologopæder og talepædagoger, ergo- og fysioterapeuter, pædagoger i børnehave-, fritids- og ungdomsarbejde og mange andre i det multidisciplinære team, hvor forældrene er de helt centrale.

Selvom jeg ikke fik skrevet den store lærebog om Musikterapi med Døve Børn, så har jeg, siden jeg trak mig tilbage fra Aalborgskolen, haft lyst til at samle, dokumentere og videregive de oplevelser og den erfaring, jeg har fået gennem 4 årtiers samarbejde med og virke for døve og hørehæmmede og børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser på Aalborgskolen og ude omkring i verden.

Forældrenes tilsagn om deres børns medvirken og de unges tilslutning har gjort, at jeg har kunnet præsentere dem alle i Musikterapi-projektet, som jeg lige fra dets start i 2000 har tilegnet mine elever og deres familier. Som årene er gået, er projektet vokset, således at det blev til en meget omfattende multimedieproduktion, den hidtil største på området internationalt, som i efteråret 2005 efter 5 års intensivt arbejde så dagens lys som En verden af lyd og musik.

Det har været utroligt spændende for mig, der ellers troede, at jeg var pensioneret (!), at kunne være med i anvendelsen af den nyeste teknologi inden for den innovative formidling, der har udviklet sig i takt med projektet, således at det i dag er helt på forkant med udviklingen.

Dette har kun været muligt i kraft af den store goodwill, projektet har mødt i form af bevillinger og donationer fra en lang række fonde og ministerier. Det humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet har stået bag projektet og støttet det med en startbevilling og ved at stille faglig ekspertise og laboratoriefaciliteter til rådighed igennem de 5 år. Jeg er utrolig taknemmelig for, at dette projekt blev en realitet, og jeg er glad for at kunne videregive det til Aalborgskolen, som modtager eventuelt overskud til fremme af musikterapien, og til dens elever. Der skal her lyde en varm tak, også på elevernes og de øvrige medvirkendes vegne, til alle, der har støttet Musikterapi-projektet og Musikterapi-foreningen ”En verden af lyd og musik”.

Mine elever har sammen med deres familier udtrykt glæde over at have modtaget deres eget eksemplar af ”En verden af lyd og musik” med tegnsprogstolkning. Nu er ringen helt sluttet.

- Men uden barnet eller den unge var der ingen musikterapi og intet musikterapi-projekt. -

En udenlandsk musikterapeut-kollega rådede mig engang for mange år siden til ikke at involvere mig for meget i mine elever. Jeg fulgte selvfølgelig ikke hans råd, og dertil kan jeg kun sige, at det altid har været et privilegium for mig at kunne dele musikoplevelser med alle disse børn og unge. Samarbejdet med dem og udvekslingen mellem os via musikken har altid været musikterapi – også for mig. De tusinder af børn og unge på Aalborgskolen og rundt om i de 42 lande, jeg har besøgt, har givet mig store menneskelige oplevelser og værdier for livet.

”I de fire årtier, jeg har arbejdet med musikterapi, har jeg aldrig betragtet mine elever som handicappede. Der findes nemlig ingen handicappede mennesker, kun mennesker. Vi kan være forskellige, men vi ligner hinanden på mange flere måder, end vi er forskellige. Ligheden mellem mennesker er størst, når det gælder glæden ved musik. Det er den glæde, mine elever og jeg har udvekslet imellem os. Vi er alle musikalske, og musik er det eneste sprog i verden, som alle kan forstå. Derfor bør musikterapi være en menneskeret for alle mennesker, for hvem musik er terapi. Min vigtigste opgave som musikterapeut har altid været at kunne give den enkelte mulighed for at opleve sig selv som ligeværdig og værdifuld for andre.”

(Claus Bang i Nordjyske Stiftstidende d. 24. sept. 2005 i anledning af udgivelsen.)

Litteratur:

Bang, C. (1971). Ein Weg zum vollen Erlebnis und zur Selbstverwirchlichung für gehörlose Kinder. I: Hans Wolfgart Das Orff-Schulwerk im Dienste der Erziehung & Therapie behinderter Kinder. Berlin: Marhold Verlag

Bang, C. (1972). Legesange for børn 1. Dansk, norsk og svensk oversættelse, bearbejdning og udgivelse af P. Nordoff & C. Robbins Children’s Play-Songs. København: Fermat Musikforlag

Bang, C. (1975). Musik durchdringt die lautlose Welt. Verlag Musik & Medizin, no.10-11, Neu Isenburg.

Bang, C. (1978). Musik – ein Weg zur Sprache. Verlag Musik & Medizin, no. 9. Neu Isenburg.

Bang, C (1979). Verden af lyd og musik, Uddannelse nr. 3, Undervisningsministeriet.

Bang, C (1984). Eine Welt von Klang und Musik. Verlag Hörgeschädigten Pädagogik, no. 2. Heidelberg, Julius Groos Verlag.

Bang, C. (1998). Introduction to A World of Sound and Music & A World of Sound and Music. Nordic Journal of Music Therapy 7 (2), 150-163.

Bang, C. (2005). En Verden af Lyd og Musik. Musikterapi for døve, hørehæmmede og multihandicappede børn og unge, DVD+R. Udgivet af Musikterapi-foreningen En Verden af Lyd og Musik, produceret af Zenaria, Aalborg.

Nordoff, P. & Robbins, C. (1971). Music Therapy in Special Education. New York: John Day Co.

Nordoff, P. & Robbins, C. (1977). Creative Music Therapy. New York: John Day Co.

Orff, C. (1951). Musik für Kinder. Mainz: Schott & Söhhne.